Selv med et liv blandt stjernerne – store kreative opgaver, status, premiere, applaus, ros, glamour samt en vidunderlig familie, har følelsen og tanken, altid fulgt med mig og tit lagt mig ned.

* Hvem er jeg?
*Hvad skal jeg her på jorden?
* Hvad skal jeg skabe til verden?
Det hele føles meningsløst, hvis ikke jeg finder ud af det!

Det har frarøvet mig erfaringen, at leve med en dyb kærlighed til mit liv, og ikke mindst til mig selv.

Jeg har lært at overleve – men ikke at leve fuldt ud.

Som barn råbte jeg ofte til universet:
“Tag mig hjem – det er helt forkert, at jeg er her på jorden - Ta´ mig hjem!"

Jeg har besluttet, at det skal være slut med at leve med den følelse, vente på dem, og lede efter svar udenfor mig selv.

Teatrets-stjerner har lært mig én ting:
Når alt går i stå – må man skabe en ny fortælling, nye bevægelser samt være tilstede i nuet, så længe der er brug for det.

Så jeg skrev, jeg dansede, og jeg koreograferede mig selv ind i et nyt liv – et liv, hvor kærligheden erstatter alle mine meningsløse tanker og spørgsmål.

I den proces, der strakte sig over et helt år eller to, opstod
“Livets Øvelokale”

– et rum, hvor vi gennem bevægelse, musik, poesi og nærvær, kan finde tilbage til glæden, skaberkraften og os selv.